Mens september solen skinner lun på mig.
Udgivet af Folkeskolens Musiklærerforening,
Musik. Jørgen Rich, 1998. – Folkeskole lære på, Egå skole v Aarhus
Tekst. Lisbeth Leicht Thomsen. 1998. + Forfatter af børnebøger, i 2000.
1.
Jeg kan drømme om den sommer,
der så hastig fløj forbi,
og det efterår der kommer,
med sit farvegalleri,
og jeg længes efter forår, efter blå forglemmigej,
mens september solen skinner lun på mig.
2.
Jeg kan smage på et brombær,
der er sommerdufte i,
og jeg plukker røde æbler,
som jeg finder langs min sti,
og jeg hilser på en rødkælk, med et lille muntert hej,
mens september solen skinner lun på mig.
3.
Jeg kan høre vinden suse
som en blæsersymfoni,
og fornemmer havet bruse,
med sin bølgepoesi,
og jeg ser en sølvhvid måge, svæve som en tankestreg,
mens september solen skinner lun på mig.
4.
Jeg kan standse lidt på toppen,
slippe alle tanker fri
og beundre edderkoppen
i sit silkevæveri,
og jeg frydes over sommerfuglens sidste blomster leg,
mens september solen skinner lun på mig.
5.
Jeg kan åbne paraplyen,
når en byge går forbi,
og det drypper blidt fra skyen,
til en regnvejrs melodi,
og jeg spejler mig i pytten, på den blanke våde vej,
mens september solen skinner lun på mig.